Et meget lille udpluk af mine oplevelser på Færøerne!

Hjemme igen! 

De sidste dage på Færøerne fløj afsted og pludselig var det lørdag morgen og jeg skulle hjem. 

Onsdag i praktikken stod på en travl dag. Jeg havde foreberedt mig på en lille times undervisning for ergoterapeuterne og som jeg har skrevet tidligere havde jeg lagt mit fokus på tværfaglighed og vigtigheden af dette.
Jeg har aldrig været glad for at fremlægge eller stå foran en forsamling, så nervøsitet det var der selvom jeg kun skulle undervise 3 personer.
Det er intimiderende at der sidder tre mennesker med deres øjne rettet på mig og selvom undervisningen gik okay, synes jeg godt det kunne være gået meget bedre - men sådan er det vel altid ;)
Vi fik en god dialog omkring tværfaglighed og de mener også at der sagtens kunne være mere fokus på det i den psykiatriske afdeling.
Samtalen om tværfaglighed er en vi har haft løbende under mit praktik forløb og jeg har spurgt meget ind til det fordi det virkelig undrer mig at der ikke er mere fokus på det og da jeg heller ikke føler jeg har oplevet det i mine tidligere praktikker, er det begyndt at "provokere" mig lidt at tværfagligheden nogle steder er ikke-eksisterende. 

Efter frokost stod det på samtale med en der sidder og arbejder med projektet Sikker Psykiatri på Færøerne. Jeg havde aldrig hørt om projektet inden min praktik på Færøerne og vidste ikke at det var et projekt der startede op i Danmark i januar 2014. Projektet startede op i Tórshavn i marts 2014 og det kører indtil 2016.
Sikker Psykiatri handler om at mennesker med en psykisk lidelse får en mere sikker behandling. Der er fokus på kvaliteten og patientsikkerhed.
I det tre-årige projekt skal der implementeres 4 pakker; medicin, somatiske sygdomme, tvang og selvmord.
Det lyder som et super spændende projekt og under samtalen var jeg interesseret i at høre hvilke faggrupper der sidder med i arbejdsgruppen. Her fik jeg at vide at det var et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, en læge og en projektleder. Derudover var der også inddraget en borger og en pårørende.
Min umiddelbare tanke var at det godt kunne være en mere tværfaglig arbejdsgruppe, så jeg spurgte indtil om man overvejer at inddrage nogle ergoterapeuter i implementeringen af disse 4 pakker. Her fik jeg at vide at det måske kunne være en mulighed når der skulle fokuseres på området; tvang, men at man ikke helt vidste hvad ergoterapeuterne kunne bidrage med. (Igen tænkte jeg; alle mangler viden om hinandens faggrupper og ingen opsøger denne viden..)

Bagefter stod den på en snak med den ene af de to der sidder i centerledelsen for det psykiatriske område.
Jeg havde ønske om at snakke med centerledelsen fordi organisations strukturen er ved at blive lavet om og jeg har kun hørt om den nye struktur fra den ledende ergoterapeut, samt hvilke tanker han og resten af ergoterapien, har om den.
Jeg ville derfor gerne høre om strukturen fra en anden vinkel.
Det var rigtig interessant at høre om tankerne bag den nye struktur og hvad deres vision er. Der er ønske om at alle skal være medskabende og bidrage med hver deres faglighed. På nuværende tidspunkt sidder alle i hver deres monofaglige gruppe og her er ønsket at organisationen skal være mere tværfaglig og det tværfaglige vil komme i spil ved at tage uddannelsen IPLS til Færøerne. IPLS står for Interprofessionel læring og samarbejde og er når to eller flere faggrupper lærer med, om og af hinanden i et interagerende samarbejde, hvor også patienten inddrages.
Da jeg jo har haft stor fokus på tværfagligheden under det meste af min praktik, var det interessant at høre om deres implementering af området i den nye struktur og jeg håber det kommer til at lykkedes, selvom jeg tror det er noget der kommer til at tage rigtig lang tid. Der skal ændres en hel tankegang, vaner og rutiner og det er ikke noget man bare lige gør på en dag. 

Torsdag var jeg med til to konferencer og disse var igen forskellige fra dem jeg tidligere har været med til. På den første konference var ergoterapeuten mere på og der blev lyttet til de synspunkter hun havde omkring den pågældende sag. Vi var heller ikke så mange og atmosfæren var bare anderledes.
Efter den sidste konference sad en psykolog, en fysioterapeut og min vejleder og diskuterede en sag de alle tre er indenover og jeg synes bare det var super fedt at se dette samarbejde, for det var virkelig tværfaglighed!
Der var respekt og anerkendelse af hinandens faglighed. Der var en god dialog og tværfaglig sparring - jeg var helt ekstatisk bagefter! ;D

Det var også torsdag jeg havde min evaluerende samtale med min vejleder og jeg fik kun rosende ord med på vejen.
Jeg fik at vide at jeg havde været god til at presse mig selv og at jeg har været god til at skjule min usikkerhed og nervøsitet, for det har hun slet ikke bemærket under mit forløb.
Hun sagde også at min undervisning var gået rigtig godt og at det havde været meget spændende at høre om.
Med denne super evaluering kunne mit ophold på Færøerne jo ikke slutte på en bedre måde!
Fredag var en stille og rolig dag, hvor jeg fik pakket alle mine ting sammen i praktikken og ergoterapeuterne lavede en super lækker frokost som afslutning på mit forløb.

_____________________________________________________________________________
Jeg må sige at det har været en fantastisk praktik hvor jeg er blevet taget rigtig godt i mod af det forskellige personale. Jeg har lært en masse om det psykiatriske område og mit synspunkt og holdning til området har ændret sig på de fire uger jeg har været deroppe. 

Jeg har udviklet mig på både det faglige og det personlige plan. Men den største udvikling må jeg sige har været på det personlige!
Jeg har mødt en masse skønne mennesker i praktikken og jeg har mødt en masse familiemedlemmer som jeg aldrig har snakket med før.
Det har været en vild rejse og jeg tager så mange minder og oplevelser med hjem -
jeg tror ikke det bliver sidste gang jeg besøger Færøerne! 

Havde jeg haft mere tid og havde vejret været bedre skulle jeg have været ude og se mange flere ting. 
Noget af det jeg ikke nåede var;

- en sejltur til de berømte fuglefjelde og grotter nær Vestmanna - der skulle være en hel fantastisk oplevelse.  

- en tur til Mykines, som er en ø hvor naturen skulle være meget smuk. Desuden skulle der være en masse fugle yngel og den største koloni af Lunder (på dansk kendt som søpapegøjer) skulle om sommeren opholde sig på Mykines. 

- en tur med helikopter rundt til en masse forskellige øer på bare én dag. 

Derudover tror jeg der er så mange flere steder der kunne have været fantastisk at se og opleve hvis bare tiden havde været til det og Færøerne er bestemt noget jeg kan og vil anbefale andre til at tage til, både i praktik, men også som feriested.

Den udsigt vil blive savnet!

Taget tidlig lørdag morgen udover Tórshavn - jeg blev sendt af sted med solskinsvejr!

Farvel og tak for denne gang!

Jeg håber I har nydt at læse med - jeg har i hvert fald nydt mit ophold og jeg kunne sagtens have skrevet om så mange flere ting, som måske kun jeg ville finde interessant. 

Propfyldt med en masse oplevelser, indtryk og minder vil jeg nu takke af for denne gang!

~

Maria

Min tid på Færøerne synger snart på sidste vers!

Jeg fik lov til at være med til tre forskellige konferencer i sidste uge – på den lukkede afd., på den åbne afd. og for ambulante borgere. Det var tre helt forskellige oplevelser, med vidt forskellige omgivelser og strukturering. Alle tre konferencer var med samme overlæge – en overlæge der anerkender hvad ergoterapeuterne har og sige – selvom der her også var forskel på hvor meget de var deltagende.

Jeg har i denne uge fokuseret meget på det tværfaglige samarbejde – noget der ikke er særlig synligt og noget jeg fornemmer der ikke er så meget af. Derfor har jeg valgt at min undervisning for ergoterapeuterne skal være om tværfaglighed, fordi jeg synes det er virkelig relevant at man kender til de forskellige faggrupper og hvad vi hver især kan. Derudover tænker jeg også at det bedste forløb for borgerne, er når alle arbejder sammen om et fælles mål – lavet i samarbejde med borger.
Et sådant samarbejde kræver at man anerkender hinandens professioner og har respekt for hinanden og lytter til det hver faggruppe hver i sær har at sige. Modarbejder man hinanden, står man med en forvirret borger i midten og et forløb der bliver forlænget fordi man ikke kommer frem til en fælles behandlingsplan.

Jeg synes emnet er rigtig spændende – for i mine øjne er det bare super vigtigt at man arbejder sammen og på min uddannelse får vi at vide hvor vigtigt det er at faggrupperne bruger hinanden. Men jeg synes bare ikke at det tværfaglige samarbejde har været særlig synligt i nogle af mine praktikker og det har undret mig hver gang at man ikke bruger hinanden mere og derfor har jeg valgt at gå mere i dybden med det.

Jeg fik også lov til at være med til at observere en borger forberede en kage til Caféen om fredagen. Det var spændende fordi det var en borger hvor der er noget der kan arbejdes med. Det var første gang borger var med i køkkenet, da vedkommende er nyligt indlagt og borger er ikke blevet henvist til ergoterapi. Borger bagte denne gang fordi dem som skulle have gjort det ikke mødte op og derfor skulle der findes en anden. Vedkommende kan godt lide at bage, men er meget usikker – jeg tror det vil blive taget op på næste konference om borger skal have ergoterapi, så der kan arbejdes med usikkerheden og samtidig udføres der en aktivitet som giver mening og betyder noget for vedkommende.

Fredag eftermiddag gik jeg en tur ned i byen, hvor jeg købte et fint sjal og sutsko. Sutskoen er næsten magen til dem min færøske oldemor strikkede, så selvom det ikke er nogle hun har lavet så er det stadig nogle som minder om hendes og det giver mig følelsen af at have en del af hende med hjem.

Aftensmaden stod på alt godt fra køleskabet i selskab med min nye svenske veninde og kl. 21 gik hun og jeg + endnu en ny veninde ned på Café Natur. Begge piger lærte jeg at kende på den første vandretur jeg var på. De skulle begge hjem om lørdagen, så det var en ”på gensyns øl”. Det var super hyggeligt og det er to rigtig søde piger. Lidt senere kom en anden dansk pige som arbejder som jordmoder på sygehuset, hun havde sin kæreste med. Så her mødte jeg lige to nye mennesker – jeg får virkelig trænet mine social-skills ;)

Lørdag var dagen hvor alle jeg har snakket med de sidste tre uger, skulle hjem. Super ærgerligt, men sådan er det jo. Dagen gik med afslapning og forberedelse af undervisningen jeg skal lave på onsdag.
Vejret viste sig fra sin værste side, med regnvejr fra kl. 13 til sent på aftenen. Jeg var dog en lille tur udenfor da jeg lige trængte til noget luft – så det var på med regntøjet!

Søndag var jeg sammen med min mors fætter. Vi kørte en tur til Kirkjubøur som ligger 10-12 min fra Tórshavn i bil. Vejret var heller ikke så godt i går, men der kom dog lidt sol frem på et tidspunkt.
Kirkjubøur var i middelalderen Færøernes kulturelle centrum og det var her biskoppen boede indtil reformationen, hvor bispedømmet blev nedlagt. I bygden ligger en flot ruin af Magnuskatedralen - bliver på færøsk omtalt som Múrurin. Ifølge overleveringer skulle domkirken aldrig være blevet bygget færdig, men der er nye undersøgelser der siger at den muligvis har været overdægget. 

Magnuskatedralen
Lidt at charmen forsvinder med de der stilladser og det sort træ der er sat på, men flot er den! 

Den nuværende sognekirke er den eneste middelalderkirke som stadig bruges på Færøerne. Man regner med at sognekirken - Olavskirken, på færøsk Ólavskirkjan - er endnu ældre end domkirken og den siges at været viet til Jomfru Maria og Sankt Olav. Engang var kirken omgivet af en større kirkegård, men da landet mellem Kirkjubøur og Kirkjubøholmen er skyllet bort, har kirken nu sin plads helt nede ved strandkanten.
Så fik I også lidt historie med ;) – og jeg kan fortælle jer at det var helt fantastisk flot!

Olavskirken set i to vejrkontraster! 

Det flottevejr i Kirkjubøur - to minutter efter var det mørkt, gråt og det begyndte at regne!

Naturen heroppe er så betagende og aldrig har jeg oplevet en større ro end når jeg står på et af fjeldene eller er i en bygd hvor man kun kan høre vandet slå mod klippevæggene – det så fantastisk en oplevelse.

Der kom en kraftig byge i mens vi var i Kirkjubøur, så vi kørte videre mod Velbastaður en bygd der ligger på samme kystlinje som Kirkjubøur. På denne lille køretur blev vejret heldigvis lidt bedre og solen tittede lidt frem. Vi gjorde holdt ind til siden så min mors fætter kunne vise mig hvor på kortet vi var og fortælle mig hvilke øer det var vi kunne se over på, de hedder Koltur og Hestur.

Øen Hestur i forgrunden og øen Koltur i en lidt tåget format

Desværre var det ret tåget og diset, men vi kunne dog skimte øen Vágar, hvor lufthavnen ligger. Havde vejret været mere klart havde det også været muligt at se noget af øen Mykines.

Her kan svagt skimtes øen Vágar

Mig med øen Koltur i baggrunden

På køreturen tilbage til Tórshavn kørte vi forbi et færøsk bryggeri der hedder Okkara og ligger i Velbastaður.
Jeg havde fået lov til at komme med min mors fætter og hans familie på besøg hos svigerfamilien i bygden Fuglafjørður. Her skulle jeg op i fjeldet og vandre med min mors fætter og hans svigerfar på 86 – meget imponerende i så høj en alder! Indtil for få år siden vandrede hans svigerfar dagligt i fjeldet!

Iklædt en masse tøj og regntøj begav jeg mig op i fjeldet. Jeg fik varmen og fortrød et øjeblik at jeg havde tage regnbukser på. Dog priste jeg mig lykkelig for det ti minutter senere hvor det begyndte at styrte ned ;) På trods af regnen synes jeg det var en fantastisk tur og vandreture i fjeldene er noget jeg godt kunne vænne mig til og bestemt noget jeg kommer til at savne når jeg kommer hjem.
Det var en tur på omkring to timer og regntøjet blev bestemt sat på en meget hård prøve – det var i hvert fald gennemblødt da jeg kom ned! ;)
Da jeg havde fået noget tørt tøj på var der aftensmad i hyggeligt selskab.

Udsigten over Fuglafjørður

Sne i maj måned? - hvorfor ikke!

Udsigten fra toppen - eller næsten toppen ;)

Det ikke til at se - men jeg står tæt på kanten og der er meeeeget langt ned!

Endnu en flot udsigt - øen Kalsoy

I går mandag havde de lovet solskinsvejr hele dagen og det holdt heldigvis stik! Jeg havde besluttet mig for at sejle med båd til Nólsoy, en ø jeg kan kigge over på fra mit værelsesvindue. Sejlturen kostede 40 kr. tur/retur, tog 20 min og havet var heldigvis roligt – så jeg blev ikke søsyg! ;)

Jeg havde bestemt mig for bare at gå lidt rundt i omkring tre timer og så tage båden hjem igen. Jeg ville ikke gå for lang en tur, så jeg gik nogle små ture op i fjeldet og nød den smukke udsigt og ikke mindst solen!
Med mig hjem fra Nólsoy fik jeg en solbrændt næse, en masse flotte naturbilleder og ømme fødder der også var lidt ramt efter søndags vandretur ;)

De flotte røde huse, der pryder havnen i Tórshavn

Landssygehuset fra vandet ;)

Udsigten over havnen i Nólsoy - Tórshavn i baggrunden

Bare smukt!

Får og lam - dem er der mange af her på Færøerne!

Kamera med selvudløser er en gave når man er på udflugt selv ;)

Mig med Tórshavn i baggrunden 

Udsigten over den nordlige ende af Nólsoy

Udsigten over noget af den sydlige ende af Nólsoy

Min lille solplet! Fantastisk udsigt og lidt forberedelse til undervisningen onsdag blev det også til :)

Da jeg kom til Tórshavn gik jeg lige forbi Kaffihusið og fik en varm kakao og så gik turen hjem til mit værelse hvor jeg slappede af og påbegyndte skrivningen på dette blogindlæg! 

~

Maria 

Halløj igen!

Nu der gået tre dag af min anden sidste uge og tiden flyver bare!
Lige pludselig virker det som om der ikke er tid nok til at nå alt det jeg skal inden jeg skal hjem og jeg må indrømme at jeg begynder at mærke et tidspres på både det personlige og faglige plan.
Presset fra alt det jeg føler jeg skal nå, samt deltage i inden jeg tager hjem er næsten så stort at jeg ikke får slappet af, så det har jeg besluttet at gøre i aften, for trætheden er overvældende!

Der er nye indtryk alle vegne og hele tiden noget jeg skal forholde mig til – ikke kun i praktikken men også når jeg har fri.
Jeg er en person hvor der normalt er meget ro omkring mig og jeg plejer ikke at fylde min hverdag med voldsomt mange ting, så for første gang i mit liv oplever jeg hvordan det er at have rigtig meget fart på, både i praktikken og hjemme på kollegiet. Jeg ser en masse mennesker, stifter nye bekendtskaber og jeg nyder at have sådan en oplevelse – selvom det kræver virkelig meget energi!

Mandag var en stille og rolig dag, hvor jeg fik lidt undervisning i/blev fortalt hvordan de anvender de ergoterapeutiske redskaber i praksis. Her anvender de den canadiske referenceramme. Deres anvendelse af referencerne foregår mest i hovedet og i deres journal system skal det de oplever med patienterne skrives i et sprog så alle kan forstå det – der anvendes derfor ikke ergoterapeutiske termer. Men alligevel er der nogle bestemte koder de bruger når patienterne/borgerne skal registreres efter de har været i caféen eller på tur med kultur gruppen og disse koder er skrevet i et sprog, som jeg tænker at alle ikke altid umiddelbart forstår – så det hænger ikke rigtig sammen.

Sidst på dagen havde min vejleder en aftale med en borger, som jeg fik lov til at være med til – jeg var også med i sidste uge. I sidste uge stillede min vejleder spørgsmål til borgeren på dansk og borger svarede så tilbage på færøsk. I mandags startede borger med at svare på færøsk, men på et tidspunkt tav hun og så spurgte hun mig om jeg forstod hvad de snakkede om. Hertil svarede jeg at jeg forstod en lille smule, men ikke meget og under den sidste del af samtalen svarede hun på dansk. Det synes jeg var virkelig godt, især fordi de fleste psykiatriske borgere finder det svært at udtrykke sig og her på Færøerne er det en yderligere barriere hvis de skal finde ordene på dansk – så det var bare super fedt!

Tirsdag var en generelt bare en dag der var fyldt godt op!
I praktikken havde jeg lavet en aftale med en ergoterapeut fra noget der hedder Fountain House.
Det er et projekt som blev startet op 1 april sidste år og hjemme i Danmark er der også flere steder der er etableret Fountain House. Stedet går ud på at de borgere der kommer der skal aktiveres og motiveres til at udfører nogle opgaver i husene Fountain House er etableret i. Man kan ikke komme der og være passiv, alle skal være deltagende og give en hånd med – hvis ikke borgerne eller medlemmerne som de kaldes gør det – så ser huset også ud derefter.
Det er et 3 årigt projekt, men det ser ud til at det kommer til at fortsætte og blive en fast del af Færøerne fordi der er så meget opbakning til det.
Jeg synes det er et helt vildt spændende koncept, fordi det giver mennesker der oplever en svær tid i sit liv, muligheden for at komme et sted og lave ting der betyder noget for dem og dermed give indhold til deres hverdag og få støtte fra tre ergoterapeuter. Arbejdsopgaverne bliver tilpasset dem og dem der ønsker det kan blive klar til at komme ud på arbejdsmarkedet igen eller begynde på en uddannelse.
I dette koncept ser jeg ergoterapien komme ud i alle hjørner og det er et sted hvor folk kan komme ind fra gaden – alle der oplever at have det svært er velkommen!
Vanvittig spændende og et sted hvor jeg godt kunne se mig selv arbejde en eller anden dag :)

Da jeg kom tilbage til ergoterapien skulle jeg efter frokost efter være med i Fysisk aktiv kultur gruppe. Den tirsdag var planen at vi skulle gå ned til byen hvor vi holdt en pause ved Kaffihusið. Vejret var helt fantastisk i går og vi sad uden for og nød solen. På vej tilbage til sygehuset gik vi forbi Smiðjan i Lítluvík, der er et hus alle kan leje og heri udstille hvad man vil. I går da vi var der, var der en masse malerier som blev udstillet - super flotte billeder der er malet af en dansk kvinde, som vidst nok er uddannet fysioterapeut og som har boet her på Færøerne i mange år.

Da jeg igen var kommet tilbage til ergoterapien, havde jeg en snak med den ledende ergoterapeut fordi jeg havde nogle spørgsmål til det han havde fortalt mig om i den første uge.
Jeg spurgte ind til om de har anvendt nogle innovative og iværksættende strategier på stedet, hvilke behandlingstilbud det er de har og hvordan de udvikler sig ergoterapeutisk så de følger med den nyeste viden.

Efter praktikken skulle jeg ned til byen – for tredje gang den dag, da jeg skulle ned på Kaffihusið med de tre piger jeg var ude og vandre med. Jeg fik en Italian soda og en fantastisk god chokoladekage!
Vi sad uden for og nød den dejlige sol, som jeg desværre ikke har oplevet så ofte i mens jeg har været her oppe. Dem jeg snakker med heroppe siger også at jeg virkelig har fået lov til at opleve et enormt dårlig vejr og at det plejer at være meget bedre i maj måned – så det jo typisk og jeg giver den globale opvarmning skylden ;)
De to piger som læser sundhed og ernæring havde lavet aftensmad, så det var super lækkert og hyggeligt.
Jeg må sige at jeg var ret træt da jeg endelig landede på mit værelse, men det havde bare været en rigtig god dag :)

Onsdag stod dagen på morgenmøde på den åbne afdeling. Morgenmødet var lidt anderledes idet en af fysioterapeuterne kom forbi og lavede nogle aktive øvelser, hvor hele kroppen blev arbejdet igennem.

Efter morgenmødet var jeg med til konference på den lukkede afdeling. Da de fik at vide jeg var studerende fra Danmark, slog de automatisk over i dansk, så det var rart at være med til en konference hvor man kunne forstå det hele.
Inden frokost havde jeg fået en aftale i stand med udviklingsteamet der sidder på Landssygehuset, så dem fik jeg en snak med. Jeg blev fortalt om den danske kvalitetsmodel og hvordan de er i gang med at indfører den her på Færøerne. De arbejder på at alle tre sygehuse der er her på Færøerne er blevet akkrediteret i 2016.
Hun fortalte mig om et kvalitetsteam som sidder og arbejder med Sikker Psykiatri og sagde at det måske havde været mere relevant for mig at snakke med dem. Så jeg tror lige jeg skal se om jeg kan nå at lave en aftale med dem inden jeg tager hjem.
Dog fik jeg stadig noget ud af at høre om den danske kvalitetsmodel, da jeg kæmper en del med at forstå hvad den lige går ud på – så jo flere gange jo bedre ;)

Efter frokost brugte jeg tiden på at læse og forberede mig til den undervisning jeg skal lave for ergoterapeuterne i næste uge. Meget af tiden blev også brugt på at finde ud af hvilket emne jeg skal undervise i – det er ikke helt nemt ;)

____________________________________________________________________________

Som et lille slutnotat må jeg sige at jeg småt er begyndt at føle mig tilpas i psykiatrien.
Inden jeg startede i denne praktik og den første tid i praktikken var jeg skrækslagende, fordi man altid hører en masse negativt om mennesker der har en psykisk lidelse og mit billede af hvordan det er på en psykiatrisk afdeling var skræmmende.
Men i min tid her, er jeg begyndt at forstå og lære at disse mennesker er lige som alle andre – de lever bare med nogle ting der gør det svært for dem at leve lige som jeg. Vi kan alle opleve at være triste, kede af det, anspændt, have dårlige tanker og være angst, men nogen mennesker er bare mere disponeret for at udvikle depression og angst lidelser end andre og dem skal vi hjælpe til at få det bedre. Vi skal acceptere dem og anerkende dem, vi skal lytte og huske at de ikke er anderledes – vi er alle ens.
Som min kliniske vejleder sagde; de er ikke deres psykiske lidelse, de er mennesker der har og lever med en psykisk lidelse. Du er ikke skizofren – du er en person som HAR skizofreni!

Denne del af et resume fra en artikel jeg har fundet, beskriver meget godt hvordan min opfattelse var inden min praktik i psykiatrien;
"De, som har en psykisk lidelse, og deres pårørende oplever sig diskriminerede og forventer at blive det. De pågældende anses for at være uforudsigelige og farlige, og mange ønsker ikke at arbejde sammen med dem eller omgås dem socialt. De samme opfattelser næres af selv sundheds- og socialarbejdere. Myten om farlighed har antaget urimelige dimensioner, og medierne bidrager hertil ved helt overvejende at fremstille mennesker, som har en psykisk sygdom, som værende voldelige"

Dette har jeg fået afkræftet i de sidste tre uger.
Jeg har mødt nogle helt fantastiske mennesker som bare har det rigtig svært og som oplever at de ikke kan sætte ord på hvorfor de har det som de har.
De oplevelser jeg har fået har ændret min opfattelse af det psykiatriske område og det så fedt at lært noget nyt og mærke hvordan mit syn har ændret sig på bare tre uger! 

~

Maria 

Uge nr. to er nu overstået og jeg har simpelthen haft så travlt at jeg ikke har fået skrevet noget blog indlæg, så det tænker jeg at jeg heller må få gjort nu! ;)

Mandag og tirsdag var to dage der bare fløj afsted! Mandag gik dagen mest med at jeg var med ergoterapeuterne når de havde borgere. Selvom jeg ikke forstår det færøske får jeg enormt meget ud af at observere interaktionen mellem ergoterapeut og borgere. Det er interessant at se borgernes kropssprog og hvordan de reagere på det de bliver spurgt om.
Jeg var med en ergoterapeut som er uddannet sidste sommer og så har jeg været med min kliniske vejleder som blev uddannet for 5 år siden – det er spændende at se hvordan de hver især arbejder med borgerne og hvordan de hver især tackler de problemstillinger borgerne oplever, gennem den erfaring ergoterapeuterne har. Under disse interventioner har jeg fået lov til at se hvordan de udfylder ugeskemaer til borgerne for at skabe struktur i borgernes hverdag. Det er noget de arbejder rigtig meget med, da det er et redskab som giver borgerne tryghed og overblik til at komme igennem en uge eller weekend.

Min arbejdsplads :)

Gangen i ergoterapien

Jeg har også brugt tid på at opsøge de borgere der sidder i en opholdsstue der er på praktikstedet. Her kan de sidde og strikke, male eller hvad de nu har lyst til. Det har været en succes oplevelse for mig at komme i snak med disse borgere da jeg finder det rigtig svært at påbegynde samtaler med dem og det giver mig mod på at blive ved med at opbygge en kontakt til nogle af dem som kommer i ergoterapien. Den kontakt blev også styrket da jeg var med på en skøn gåtur i Fysisk aktiv kultur gruppe om tirsdagen. Her oplevede jeg at der er nogle borgere som rigtig gerne vil snakke og fortælle hvorfor de er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling og at de vil det må betyde at de føler sig tryg ved mig.

På gåturen med Fysisk aktiv kultur gruppe
De kalder dette vandhul for helveds øje :)

Om tirsdagen havde jeg også forventningssamtale med min vejleder og det var en virkelig vellykket samtale som gav mig enormt meget ro. Jeg kæmper rigtig meget med at forstå det færøske sprog og det har frustreret mig lidt at der ikke bliver snakket mere dansk når jeg er til stede. Men snakken med min vejleder fik sat tingene lidt i perspektiv og jeg må bare råbe op og råbe højt hvis de glemmer at snakke dansk ;)
Vi fik derudover planlagt stort set det meste af de sidste to uger jeg har heroppe og vi fik snakket om hvad der har fanget min interesse og hvad jeg godt kunne tænke mig at udforske lidt mere.
I starten synes jeg det var vanvittigt svært at fylde 3 uger ud, men nu er det som om der ikke er nok tid til at nå alt det jeg gerne vil ;)

Onsdag stod på idrætsdag med borgere og personale der har tilknytning til psykiatrien fra hele Færøerne. Det var en super fed dag hvor alle var lige og hvor der ikke var en skarp linje mellem hvem der kæmper med noget psykisk og hvem der er personale.
Vi startede kl. 8 med et stort morgenbord. Efterfølgende blev der holdt taler og Tórshavns borgmester var også lige forbi og sige et par ord ;) Da det var overstået var der fælles opvarmning og bagefter skulle der dystes i boccia og fodbold. Kl. 12 var der kage og frugt og 12.30 stod den på skattejagt og stafet.
Jeg var så heldig at være på de hold der vandt boccia og skattejagt og gevinsten var to guldmedaljer ;)
Dagen bød også på skøn musik og sang af borgere og til slut var der lækker buffet, medaljeoverrækkelse og salmesang. På trods at jeg nok kun har forstået 10 % af det der blev sagt hele den dag og at dagen var en stor personlig udfordring, så var det en hel fantastisk oplevelse og et godt minde jeg tager med mig hjem!

En bane ved Tórshavn stadion
Det var her idrætsdagen foregik

Idrætsdagens høst ;)

Onsdag eftermiddag kom mine forældre herop og vi nød en aften med godt vejr og god mad på Hotel Tórshavns restaurant.

Havnen i fantastisk vejr!

Torsdag var Kristi himmelfarts dag og en fridag, så jeg var på køretur med mine forældre. Vi kørte til Eiði, som er et nordligt på øen Eysturoy og her vi fik taget nogle smukke billeder. Vi fortsatte turen ind over fjeldet til bygden Gjógv. Mine forældre mente de havde været der før, men var ikke sikre så vi kørte ikke helt ned i bygden. Det skulle vi dog have gjort for det viste sig at de havde været der den gang vi var deroppe for 23 år siden. Vi kørte turen igen sammen med min mors faster om lørdagen og hun fortalte at det var min oldefars barndoms bygd, hvor han boede indtil han var 13. Vi kørte forbi hans barndomshjem og var også ude og kigge lidt på naturen – vejret var dog ikke helt med os, men jeg har efterhånden fundet ud af at vejret skifter lynhurtigt og en vejrudsigt er ikke til at stole på!

I Eiði 

Disse to små klippe kaldes Risin og Kellingin 

I Gjógv

Mine forældre og jeg i Gjógv

Torsdag aften spiste vi hos min mors faster og onkel der bor i Skála/Skáli, sammen med min mors kusine og hendes kæreste.
Inden aftensmad var gik vi en tur gennem bygden med min mors faster og hun viste os min oldemors gamle hus som hun nu ejer. Uden på er der lavet nogle forbedringer, men da vi kom inden for følte mine forældre det som at de var rejst 23 år tilbage i tiden – alt lignede næsten sig selv.

Fredag skulle jeg i praktik, så vi kørte fra Skála torsdag aften.
Om fredagen var jeg med til endnu en konference som gav anledning til nogle andre observationer end dem jeg så sidste uge. Der blev snakket mere færøsk denne gang, men jeg forstod essensen af det der foregik. Ved denne konference skulle borgerne der blevet taget op deltage og det var foran 9-10 stk. personale. Jeg observerede her nogle etiske dilemmaer og hele konferencen lagde op til en diskussion mellem ergoterapeuterne og jeg, omkring fordele og ulemper ved måden at gøre det på. Jeg kan desværre ikke komme nærmere ind på hvordan konferencen foregik, men den satte nogle interessante tanker i gang.

Fredag eftermiddag var jeg en tur nede i byen med mine forældre og kigge efter lidt souvenirs jeg kan have med hjem som minde om min tur til Færøerne og aftenen foregik hos min mors fætter. Her fik vi super lækker mad og der blev snakket en masse om hvad der er foregået i de sidste 22 år hvor vi ikke har set hinanden.  

Købte denne flotte oplukker 

Lørdag kørte vi igen til Skála hvor vi skulle overnatte hos min mors faster. Det blev til mange timer med masser af snak og dejlig mad i godt selskab. Søndag var vi en tur oppe i fjeldet og det var heldigvis nogenlunde vejr.

Udsigten over Skála

Da vi kom tilbage fik vi lov til at smage den færøske specialitet skærpekød der er fårets lårben.  Fåret bliver slagtet i oktober og hænger og lufttørrer til februar måned – smagen er præget af hvor det hænger henne. Min mors faster fik på et tidspunkt noget fra en hvor det var godt hvert år og smagen var præget af at det havde hængt på en bestemt ø.
De fleste af dem som har det færøske gen i sig i min familie hjemme i Danmark er vilde med skærpekød og det er desværre kun noget vi har fået noget af når min morfar har haft det med hjem fra sine ture til Færøerne.

Skærpekød

Grådige mig - man må jo udnytte at man kan få denne himmelske specialitet! ;)

Vi kørte tilbage til Tórshavn lidt over middag og vi fik timerne inden mine forældre kørte mod lufthavnen, til at gå med en gåtur ned til den lille strand der ligger ved siden af Landssygehuset. Bagefter gik vi ind mod centrum og fik en kop varm kakao på Kaffihusið der har udsigt til havnen. 

Mine forældre kørte mod lufthavnen kl. 18 og resten af min dag har stået på afslapning og blogskrivning.

Slutter af med et billede af mine søde forældre <3

~

Maria

Efter et par dage hvor jeg ikke har skrevet herinde, tænker jeg at det nu er tid igen!

Der er simpelthen sket så meget og jeg har været booket godt op de sidste 4 dage.

Torsdag og fredag skulle min vejleder på endnu et kursus, så hun var der derfor ikke. Jeg skulle i stedet følge nogle af de andre ergoterapeuter og de er rigtig gode til at tage mig med i forskellige sammenhænge. 

Min vejleder mødte dog op torsdag og var der indtil kl 13 da der var sne i nogle af bygderne uden for Tórshavn og alt trafik og flytrafik var der for indstillet i noget tid og dette førte så til forsinkelser – kursuslederen skulle komme med fly og var derfor forsinket. 

Min torsdag stod på et morgenmøde – hvor de igen snakkede færøsk også selvom jeg gjorde opmærksom på at jeg hverken kan forstå eller snakke sproget.
Bagefter var der konference, den blev ”styret” af en dansk overlæge og der blev derfor snakket dansk i hele den time – hvilket jeg syntes var fantastisk! ;)
Fra 10 til 12 skulle jeg være med i forberedelserne til den Café der bliver holdt hver fredag. En borger skulle bare kage til caféen, men hun dukkede ikke op så, jeg endte med at sidde og reflektere og så blev jeg spurgt om jeg ville med ned at se et sted der hedder Fountain House hvor borgere med psykiske lidelser kan blive beskæftiget. Det var spændende og jeg skal muligvis have et møde med en af ergoterapeuterne derfra for at høre hvad det er de laver og hvad det går ud på!
Efter frokost havde jeg ikke rigtig noget at lave og jeg tog derfor med en af ergoterapeuterne på hjemmebesøg. Den ergoterapeut jeg fulgtes med har et barselsvikariat fra januar og det er hendes første job efter hun blev færdig i sommers, så det var hendes første hjemmebesøg. At det var så nyt for hende gjorde det interessant at følges med hende og vi reflekterede over besøget sammen.
Borgeren som skulle bage til caféen mødte op om eftermiddagen, så det hele blev lavet klar til fredag alligevel.

Onsdag havde de 4 ergoterapeuter været på kursus og der havde været en mand og holde foredrag om det at have en bipolar lidelse. Han skulle holde endnu et foredrag torsdag aften og det var åbent for alle, man skulle bare betale 50 kr., så det tog jeg lige med til sammen med en af ergo’erne.

Foredragsholderen var Héðins Unnsteinssonar og er islændinge. Han har vidst en høj stilling i den islandske regering og har vidst siddet med noget arbejde inden for WHO. Han har rejst meget i Europa og foredraget blev derfor holdt på engelsk. Det var et super godt foredrag og han havde nogle interessante ting at sige om det at være syg og hvordan sundhedspersonalet skulle se på mennesker der har en lidelse. Han gennemgik 14 punkter som han havde lavet til sig selv, da han var tvangsindlagt og i 21 dage kun så de samme 4 vægge af et værelse. Ved hver punkt koblede han en personlig historie på og anvendte en humoristisk tilgang. 

En super oplevelse, selvom trætheden pressede sig godt på!

Foredraget er slut og nu det tid til spørgsmål!

Bogen - som er på islandsk

Fredag stod på endnu en morgenmøde og bagefter gik jeg ned i ergoterapien igen. 

Her brugte jeg lidt tid på at få styr på hvad den 5 minutters fremlæggelse, jeg skal lave når jeg kommer hjem fra Færøerne og skal starte i skole igen, skal handle om – så jeg kan spore mig ind på hvad jeg gerne vil indsamle data om.
Mit praktiksted regner med at jeg i den første uge har fundet mig et interesseområde så mine sidste tre uger kan blive planlagt ud fra det.
Jeg har heldigvis nogle emner jeg synes er interessante og som jeg synes kunne være spændende at udforske lidt mere, dette snakkede jeg også med den ledende ergoterapeut om fredag formiddag og han mente at det sagtens kunne lade sig gøre at tale med fx centerledelsen omkring den organisationsstruktur der er ved at blive lavet, samt udviklingsenheden på Landssygehuset omkring hvad de laver.

Fra 10 til 12 om fredagen var der Café, her fik jeg snakket lidt med nogle borgere og lært ergoterapeuterne lidt bedre at kende.
Under frokosten mødte en psykolog op og ville snakke med dem i ergoterapien og her opstod der nogle tværfaglige frustrationer og uenigheder omkring hvordan hver faggruppe håndtere eller arbejder med en borger. Det gav bagefter anledning til en god snak mellem mig og de to ergoterapeuter der var på kontoret, hvor vi diskuterede vigtigheden i at samarbejde og respektere hinandens holdninger og ud fra de forskellige synspunkter forsøge at lave en handleplan hvor borger er i fokus.

Da jeg havde fri gik jeg en tur på to timer i dejlig solskinsvejr. Først ned til en lille strand ved Landssygehuset og derefter ind til byen hvor jeg handlede ind til aftensmad. Da man ikke helt kan regne med vejret heroppe er det bare med at nyde når solen skinner!

På vej ned til den lille strand var der denne flotte udsigt!

Ved stranden

Landssygehuset i frøperspektiv

Tórshavn i solskinsvejr! 

Den blok jeg bor i :)

Lørdag sov jeg længe og slappede af. Da jeg ikke som sådan havde nogle planer, spurgte jeg min mors fætter om jeg måtte komme forbi hos ham og hans familie. Det måtte jeg meget gerne, så han hentede mig sidst på eftermiddagen, hvor vi først tog et smut ned til byen hvor der var sådan et fiskemarked.
Her fik jeg smagt røget torskehoved – meget specielt ;) Jeg fik også lidt rejer og noget røget torsk i med chilisovs på. Det var en begivenhed der tiltrak rigtig mange mennesker!
Aftensmaden fik jeg hos min mors fætter, så det var lækkert at jeg ikke skulle tænke på det.

Mig og det røgede torskehoved ;)

I dag søndag har jeg været på en vandretur ved Vørlufjall og fransatoftirnar i Kjalneshaga, Kollafjord. Jeg var afsted sammen med en dansk og en svensk pige der bor på samme gang som jeg og en dansk pige der bor i en blok ved siden af den jeg bor i. Turen var sammen med en vandreforening der er her i Tórshavn, så det var nogle garvede vandrere der var med. Der er vandreture hver søndag. 

Fantastisk udsigt!

... og vi gik og vi gik!

Dette er ikke engang toppen!

De søde piger :)

På vej ned

Endelig nede!!

I dag var vejret okay, solen skinnede på et tidspunkt og det var ikke så koldt. Jeg har desværre glemt mine vinterstøvler derhjemme som nok er det bedste at vandre i, så i stedet måtte jeg bruge mine løbesko. Vandreturen varede 5 timer og vi gik i en del sne og shap – jeg endte med at gå med våde fødder i 2½ time – ikke så rart ;)

Jeg var hjemme på værelset igen kl. 15.20 og resten af dagen har den stået på et varmt bad, tøjvask, blogskrivning og om lidt skal der lige forberedes lidt til forventningssamtalen i morgen. Når det er overstået er det tid til afslapning og så er det sovetid.

Det har været en super weekend der bare er fløjet afsted – så jeg er sikker på de næste tre uger kommer til at gå helt vildt hurtigt og så kommer mine forældre jo og besøger mig fra onsdag til søndag i den kommende uge!

~

Maria